Det afgørende øjeblik i Andreas Almgrens maratondebut i New York kom under Central Parks røde og grønne efteraårstræer. Med hovedet højt og blikket fremad løb han skulder ved skulder med italienske Yemaneberhan Crippa, hvis øjne var skjult bag et par blå solbriller, næsten i takt med hinanden. En af dem skulle snart vinde mod det stærkeste startfelt i løbets historie. Der var under 1,6 km tilbage.
Sådan vandt Andreas Almgren New York City Marathon
De to havde været her før. Andreas' 2026 rummede allerede en europarekord på 10 km landevej i januar, EM-guldet på 10.000 m i august og VM-titlen i halvmaraton i september. I Birmingham havde han og Crippa kæmpet om EM-guldet på 10.000 m, indtil Andreas tog kommandoen og holdt farten oppe, til kun én løber var tilbage. Søndag lignede det en gentagelse. Svenskeren lænede sig en smule frem, og et hul åbnede sig. Crippa kiggede tilbage. Andreas holdt blikket fremad.
”With about 5k left I felt like, I'm going to be with this to the end. I wasn't sure that I had it until I saw that Crippa was dropping.” (”Med omkring 5 km tilbage følte jeg, at jeg ville være med helt til slutningen. Jeg var ikke sikker på, at jeg havde den, før jeg så, at Crippa faldt af.”)
Efter løbet fortalte Andreas, at han ikke vidste, hvordan han skulle have det på de sidste kilometer af en distance, der var langt længere end noget, han havde løbet før. Alle, der har løbet et maraton, kender det: de sidste 10 km er ukendt land, hvor ben og lunger begynder at protestere. Heller ikke Andreas er immun, men han havde noget solidt at læne sig op ad: en dyb forståelse af sin egen krop og tillid til sine træningsdata.
”Data is obviously something I think is very important for everything. For me, the combination of feeling, speed, heart rate, and lactate usually plays a big role in how I evaluate everything.” (”Data er selvfølgelig noget, jeg synes er meget vigtigt for alt. For mig spiller kombinationen af fornemmelse, fart, puls og laktat som regel en stor rolle, når jeg vurderer alt.”) Andreas følger sin træning med COROS PACE 4 og COROS pulsmåler.
Erfaring betyder måske mere i maraton end på nogen anden distance, men intet slår at vide præcis, hvor hårdt du har presset dig, og hvor meget du har tilbage. Andreas havde aldrig været 40 km inde i et løb, men hans træningsdata havde vist ham, hvad han skulle forbedre for at være klar til det øjeblik. Han havde ikke været der før – og alligevel havde han, på en måde.
Da han løb den sidste kilometer søndag, behøvede ingen tal for at se, at han så næsten afslappet ud. Alligevel havde dataene én ting mere at vise: han havde stadig kræfter til at sætte farten op.
At nå dertil krævede års arbejde – gode dage, der blev til gode uger, måneder og år. Andreas måtte først kæmpe sig gennem en lang periode med uheld: tilbagevendende skader, bræk og sygdom. I begyndelsen af 2025 var han endelig rask nok til at lægge uge efter uge med 170 km, en stor base, der gav benene styrken til at klare de pas, der kræves for at kæmpe om sportens største titler.
Andreas Almgrens maratontræning: 12 uger til New York
87 % roligt: pulszonerne i maratonopbygningen
Efter EM-guldet på 10.000 m gik Andreas over til længere ture i zone 1 og 2 frem mod VM i halvmaraton og derefter New York. I løbet af sin 12 uger lange maratonopbygning lå 87 % af træningen i de lavere aerobe zoner og omkring 12 % i zone 3 og 4. Den sidste procent gik til arbejde helt i toppen af det anaerobe register for at bevare den fart, han har haft, siden han vandt bronze på 800 m ved junior-VM i 2014.
Andreas beskriver sin grundfilosofi sådan: bliv så veltrænet som muligt, find ud af, hvilket metabolisk system der mest sandsynligt begrænser præstationen, og styrk det pas for pas. ”I think that mindset is something a lot of people can learn from. I think too much data can be a little bit stressful, because you don't know what everything means, but just find your key data points and monitor them as good as possible.” (”Jeg tror, mange kan lære af den tankegang. For mange data kan blive lidt stressende, fordi man ikke ved, hvad det hele betyder, men find dine vigtigste datapunkter, og følg dem så godt du kan.”)
I starten af blokken var tærskelpas længere end 15 km hårde for ham, men de blev lettere, efterhånden som ugerne gik. ”I think going for more high mileage, slower runs was a big unlock for me to perform.” (”Jeg tror, at mere volumen og roligere ture var det, der for alvor fik mig til at præstere.”)
Nøglepassene: 36 km i Flagstaff og 8 × 2 km i maratonfart
De sidste uger før løbet tilbragte han i højden i Flagstaff. Den 18. oktober løb han 36,2 km i terræn, der efterlignede op- og nedbakkerne på New York-ruten, uden på noget tidspunkt at gå over zone 2. Tempoet var ikke pointen – på en kuperet rute kan det ikke være det. Fokus var på jævn indsats: hurtigere ned ad bakke, kontrolleret op ad bakke.
Så kom det store tærskelpas: 8 × 2 km i maratonindsats med et mål omkring 3:00/km. Idéen var at bringe kroppen så tæt på slutningen af et maraton som muligt, så hvert metabolisk system ville genkende situationen, når han nåede Central Park.
Løbsdata: Andreas Almgrens New York City Marathon
Løbsdataene viser, hvordan tal kan give en atlet både selvtillid og skarp intuition. Andreas passerede halvvejs i 1:04:04 (omkring 3:02/km) med en afslappet gennemsnitspuls på 156 slag/min, hvilket lagde grunden til en langt hurtigere anden halvdel. Da tempoet steg, kravlede pulsen op i de lave 160 og ind i zone 4, mælkesyretærsklen. Selv de mest veltrænede professionelle kan kun holde den zone i 60–80 minutter, men Andreas behøvede ikke komme i nærheden af den grænse. Løbestilen blev skarpere, og kadencen steg fra 178 til 183 skridt/min. Med under 5 km tilbage gik pulsen op i zone 5, VO2max. Hvis træningen havde givet ham nok til at vinde, var det nu, han skulle vise det.
Negativt split: 1:04:04 og 1:01:57
De sidste 600 meter løb han på 1:34 med 195 skridt/min og en puls på 178. Hovedet stadig højt, blikket stadig fremad. Da den første svenske mand, der vinder et majormaraton, kom rundt i sidste sving, var han alene i billedet. Andreas brød målsnoren i 2:06:01, 13 sekunder foran Crippa. Han blev den første europæiskfødte mand, der vandt i New York siden 1996, og den første, der vandt i sin maratondebut siden etiopiske Gebre Gebremariam i 2010. Anden halvdel løb han på 1:01:57, et negativt split på mere end to minutter i 2:56/km. Et år efter at have set New York City Marathon bag afspærringerne havde han vundet det.
”I have never been that emotional after a race. It first just felt surreal, because I felt that winning was possible, but I didn't really, truly expect it.” (”Jeg har aldrig været så følelsesladet efter et løb. Først føltes det bare uvirkeligt, for jeg følte, at det var muligt at vinde, men jeg havde ikke rigtig forventet det.”) Hvis han havde én ting at sige til sin manager og sine venner, hvoraf mange ventede ved målstregen, var det: ”We did it.” (”Vi gjorde det.”)
Læs mere: Andreas Almgren – atletprofil med hans titler, rekorder og hvordan han træner med COROS, og Bag træningen af Andreas Almgren om hvordan han bygger sine tærskelpas op.
