Efter flere års modgang vandt Andreas Almgren endelig sin første store titel. Den 15. august på Alexander Stadium i Birmingham vandt han 10.000 meter ved Europamesterskaberne i mesterskabsrekorden 27:23,44 og slog dermed en rekord, der havde stået siden 1978.
Opbygningen mod Birmingham
Almgrens sæson var bygget op omkring en række vigtige træningsperioder og løb, begyndende med en rekordstærk start på året i Valencia. Tidligt i sæsonen steg hans Base Fitness fra 115 til 149, mens hans ugentlige træningsbelastning lå stabilt omkring 1000 TL med meget lille variation fra uge til uge.
Før sæsonen var målet klart: 10.000 meter i Birmingham – og guld.
”Jeg har ét bestemt løb i tankerne, og det er 10.000 meter i Birmingham. Jeg vil prøve at gøre alt, hvad jeg kan, for at vinde guldmedaljen … og jeg håber at løbe hurtigt på vejen dertil.”
Det var en helt anden situation end ved bronzemedaljen i Tokyo og end de år med afbrudt momentum, træthedsbrud, sygdom og ødelagte træningsblokke, han havde bag sig.
”Jeg havde en rigtig god vinter. Den var ikke perfekt, men jeg var i min bedste form nogensinde. Takket være indsigten fra dataene kunne jeg presse mig mere og få fart ind tidligere.”
Løbet trin for trin
Den første kilometer blev løbet på 3:17,4. Efter tredje omgang gik Almgren i front og tog kontrol over løbet. Tempoet blev skruet op til 2:40/km, og hans puls steg fra 146 til 173 slag/min, lige over hans tærskel på 168 slag/min.
”Jeg ville gøre det hele til et spørgsmål om at være den bedste 10.000-meterløber. Det er en hård måde at løbe på, men jeg kender mine styrker, og jeg ville tage udfordringen op.”
At holde indsatsen
De næste fire kilometer var bemærkelsesværdigt jævne: 2:39,7, 2:40,8, 2:40,2 og 2:38,5, mens pulsen gradvist steg fra 176 til 179 slag/min. Ved halvvejs var fire løbere stadig inden for rækkevidde: Mike Foppen (Holland), Yemaneberhan Crippa (Italien), Jimmy Gressier (Frankrig) og den regerende europamester Dominic Lobalu (Schweiz).
”Selvfølgelig begynder man at tvivle på, om planen virker. Alle årene med skader, tilbageslag og næsten-succeser prøver at snige sig ind i hovedet. Jeg var virkelig nødt til at fokusere og stole på min træning.”
Det afgørende ryk
Omkring den syvende kilometer begyndte forfølgerne at falde af, og Almgren satte et andet ryk ind, som knækkede de sidste i gruppen. For tilskuerne var rykket knap synligt, men det fremgår tydeligt af hans omgangsdata: fem omgange i træk med øget fart, før han fandt tilbage til sin rytme.
Opløbet: alene i front
De sidste to kilometer lignede en ren opvisning, men Almgren holdt fokus. Pulsen faldt til ro og stabiliserede sig på gennemsnitligt 179 slag/min i de sidste omgange, og han krydsede stregen i 27:23,44 – ny mesterskabsrekord.
Han løb et klart negativt split:
- Første 5000 meter: 14:05,07, gennemsnitspuls 165 slag/min
- Anden 5000 meter: 13:17,74, gennemsnitspuls 180 slag/min
”Jeg fik mere selvtillid for hver omgang, men man tror aldrig, at man har vundet, før man krydser stregen.”
Andreas Almgren og COROS
Almgren bar COROS PACE 4 og COROS Heart Rate Monitor gennem hele træningen og i løbet og brugte COROS Training Hub til at følge sin formudvikling frem mod Birmingham. Dataene hjalp ham med at holde fast i en plan, der var lagt næsten et år før – og med at stole på den i øjeblikke med tvivl.
”Det er et resultat, jeg kan være stolt af rigtig længe.”
Guldmedaljen er beviset på, at årene med hårdt arbejde ikke var forgæves.
Læs mere: Andreas Almgren – COROS-atletprofil
