En stigning giver meget lidt plads til at rette op på fejl. Når benene først er brugt op på en stejl rampe, er der ingen vej tilbage og intet fladt stykke at komme sig på. Derfor betyder feedback i realtid mere på en stigning end næsten nogen andre steder i cykling. Her betyder data mere end følelse.
Derfor slår watt pulsen på en stigning
Pulsen halter 20 til 30 sekunder efter anstrengelsen. På fladt terræn betyder den forsinkelse sjældent noget, fordi anstrengelsen typisk ændrer sig gradvist. På en stigning kan den være forskellen mellem at justere i tide og at opdage det for sent. Når pulsen endelig viser, hvor hårdt den første rampe blev kørt, har benene allerede betalt prisen.
Watt halter ikke. En wattspids vises i samme øjeblik, den opstår, ikke 20 til 30 sekunder senere, og det giver dig mulighed for at slække, før anstrengelsen bliver til en gæld, der skal betales tilbage længere oppe ad stigningen. Når du følger watt live på en COROS DURA, går doseringen fra at være et gæt baseret på følelse til noget, du kan korrigere i realtid, før skaden er sket i stedet for bagefter.

Træning til at holde en lang stigning
Tærskeleffekten sætter loftet for, hvor hårdt en lang stigning kan køres, uden at du går ned. FTP, den højeste gennemsnitlige effekt en rytter kan holde i cirka 45 til 70 minutter, er ofte det mest direkte redskab til at klatre godt på lange, jævne stigninger. At hæve loftet kræver struktureret tid i Threshold-zonen, 91 til 105 procent af FTP, i intervaller på 7 til 12 minutter, tæt på længden af mange virkelige stigninger. Det kræver også tid i Aerobic Power-zonen, sweet spot-området på 76 til 90 procent, som hæver loftet uden den ophobede træthed, som konstant tærskeltræning giver.
Begge intensiteter findes allerede som strukturerede pas i COROS’ træningsbibliotek, tilpasset niveau: Tempo Ride-pas i sweet spot på mellemniveau og avanceret niveau samt FTP-intervalpas bygget op omkring tærskelvinduet på 7 til 12 minutter, også på mellemniveau og avanceret niveau. Alle kan downloades direkte til din DURA inden turen.
Ikke alle stigninger kræver den samme jævne tilgang. En kort, eksplosiv bakke på to eller tre minutter, den slags der dukker op i et kuperet gran fondo eller på en hård klubtur, ligger tættere på en VO₂ max-indsats end en tærskelindsats og kræver sin egen forberedelse. Træner du toppen med VO₂ max-intervaller og går videre til versionerne på mellemniveau og avanceret niveau, opbygger du evnen til at køre hårdt op ad en kort rampe og komme dig hurtigt til den næste. For ryttere, der skal angribe midt på en stigning for at lukke et hul eller svare på et ryk, træner Anaerobic Power-intervaller præcis den 30–60 sekunders forcering oven på et allerede træt aerobt system, hvilket ligger langt tættere på det, der faktisk sker forrest i et kuperet løb, end en isoleret spurt.
COROS-tip: Vil du vide mere om at træne toppen? Læs vores VO₂ max-guide til cykling.

Hvis du sigter mod en bestemt stigning, hvad enten det er den lokale bakke eller et bjergpas på en kommende cykelferie, kan du med ruteplanlægningen til COROS DURA lægge stigningen ind i en rute på forhånd, og enhedens stigningsoversigt viser hældning og resterende distance, før du overhovedet har nået foden af stigningen. Når du ved, hvad der venter, er det lettere at dosere klogt. Uden den information er det let at give for meget gas for tidligt på et stykke, der føles overkommeligt, uden at indse at der stadig er mere klatring tilbage.
Dosering af selve stigningen
Den første tredjedel af en lang stigning belønner et lidt forsigtigt tempo, næsten ubehageligt forsigtigt, hvor du gemmer de hårdere indsatser til der, hvor hældningen virkelig kræver dem. Et praktisk mål er at holde effekten i området fra Aerobic Power til lav Threshold, cirka 85 til 100 procent af FTP, i den første halvdel af en lang stigning. Derefter kan tempoet snige sig opad, men kun hvis benene giver et klart signal om, at de er klar: Pulsen stiger stadig jævnt i stedet for at skyde i vejret, og effekten holder stabilt gennem gentagne accelerationer i stedet for at falde. Når de signaler er der, er anden halvdel stedet, hvor stigningen kan presses tættere på Threshold, eller kortvarigt over på de stejleste stykker, fordi den reserve, du gemte tidligt, er præcis det, der gør indsatsen holdbar i stedet for et sammenbrud.
Hældningen er sjældent konstant gennem en hel stigning, og en pludselig stejlere rampe er dér, hvor dosering efter følelse typisk bryder sammen hurtigst. At holde effekten stabil gennem en stejlere rampe betyder, at farten må falde, hvilket kan føles som at tabe terræn, selvom anstrengelsen ikke har ændret sig. At jagte den samme fart ved at presse flere watt ind i det stejle stykke er netop det, der skaber den spids, der skal betales tilbage senere. At køre efter tallet i stedet for følelsen holder anstrengelsen jævn, også når hældningen under dig ikke er det.

Kadencen betyder også noget her. Lader du kadencen falde for meget på stejle ramper, kræver det mere muskelstyrke og brænder glykogen hurtigere af, end hvis du gearer ned og holder benene kørende. At følge kadencen ved siden af effekten på DURA-skærmen giver dig endnu et datapunkt at styre efter, fordi en stigning kørt i den rigtige wattzone, men med tunge 55 rpm, har en anden fysiologisk pris end de samme watt ved 75 rpm. Med en COROS Bike Cadence Sensor har du det tal på hver tur.
Trænerens pointe
En veldoseret stigning viser sig tydeligt bagefter, i dataene lige så meget som i, hvordan indsatsen føltes. Når du gennemgår wattdataene fra en stigning efter turen og sammenligner den første tredjedel med den sidste, bliver en ujævn indsats tydelig på en måde, som hukommelsen sjældent kan matche. Som med alle færdigheder bliver du skarpere med øvelse: Den næste stigning er en chance for at bruge det, dataene viste, og efter tilstrækkeligt mange stigninger går doseringen fra at være et gæt i øjeblikket til et mønster, du faktisk kan forfine.











