Mountain biker racing at full speed past spectators

VO₂ max-guide til cykling

Derfor løfter intervaller i zone 5 din VO₂ max på cyklen, sådan strukturerer du arbejde og pauser, plus færdige COROS-pas til ryttere på alle niveauer.

Enhver rytter har et loft for, hvor meget ilt kroppen kan optage og udnytte under hårde anstrengelser. At træne din aerobe base og tærskel er enormt vigtigt, men til sidst bliver selve loftet det, der står mellem dig og toppen af effektkurven. Det loft er VO₂ max, og det trænes anderledes end alt, der ligger under det.


Hvad VO₂ max egentlig måler

VO₂ max er den maksimale hastighed, hvormed kroppen kan optage og udnytte ilt under intens anstrengelse. Den formes af tre fysiologiske systemer, der arbejder sammen:

  • Minutvolumen: Den mængde blod, hjertet pumper pr. minut. Blodet transporterer ilt fra lungerne til musklerne, så jo mere blod du pumper, jo mere ilt transporterer du.
  • Kapillærer: Små blodkar, hvor ilten forlader blodet og går ind i musklerne. Flere kapillærer betyder flere steder, hvor ilten kan slå over. Musklerne kan også blive bedre til at udtrække ilt fra blodet.
  • Mitokondrier: Muskelcellernes energifabrikker, der omdanner ilt til energi. Jo flere mitokondrier du har, jo mere ilt kan du omdanne til energi, og når fabrikkerne bliver mere effektive, stiger energiproduktionen også.

Al aerob træning bidrager til VO₂ max. Base- og tærskeltræning bringer de fleste ryttere langt. Den giver de største og mest holdbare fremskridt, og derfor kommer den først i næsten alle træningsplaner. Men de pas kræver aldrig, at kroppen for alvor maksimerer sin evne til at transportere ilt. VO₂ max-pas bruger tid helt ude ved grænsen, hvor ilttilførslen ikke helt kan følge med musklernes behov. For en rytter med en solid aerob base er det ofte det mindst udnyttede greb, der er tilbage.


Find den rette intensitet

Mountainbikerytter i løb med tid i wattzoner fra COROS

Næsten enhver anstrengelse, der er hård nok, presser det aerobe system mod sit loft; spurter du hårdt nok, overstiger iltbehovet tilførslen næsten med det samme. Men at maksimere systemet i nogle få sekunder er ikke det samme som at træne det. Målet er at blive der og holde underskuddet længe nok til, at tilpasningen kan sætte sig. Hvert sekund, du mangler ilt, sender et stærkere signal til kroppen om at opbygge en højere VO₂ max.

Balancen kan være skør. Kører du for hårdt, bryder indsatsen sammen, før den har gjort meget gavn. En all-out indsats over 140 % af FTP brænder den anaerobe energi af, før iltoptagelsen overhovedet når at komme helt op. Den er overstået på et minut eller mindre, hvilket er for kort tid ved den intensitet, der faktisk driver VO₂ max-tilpasningen. Kører du for let, bliver underskuddet aldrig stort nok til at betyde noget. At køre på 100 % af FTP kan holdes længe, men det presser ikke iltbehovet højt nok op til at fremkalde den ønskede effekt.

Den ideelle VO₂ max-intensitet er hård nok til at skabe et iltunderskud, men holdbar nok til at fastholde underskuddet i minutter frem for sekunder. I COROS’ wattzonemodel ligger den i zone 5 – Anaerobic Endurance, typisk på 106–120 % af FTP. Lad dig ikke snyde af ordet ”anaerob”. Det aerobe system holder ikke fri – det kører for fuld kraft og har brug for anaerob støtte for at dække behovet.


VO₂ max-pas, der virker

En god VO₂ max-struktur for de fleste ryttere er 4–6 intervaller på 3 minutter i zone 5 med 3 minutters let tråd imellem, en eller to gange om ugen. Begyndere bør starte med færre gentagelser og længere pauser, mens mere erfarne ryttere kan tilføje gentagelser eller korte pauserne for at øge den samlede tid i zonen.

COROS’ træningsbibliotek har færdige pas til alle niveauer:

Hvert pas skaleres efter din aktuelle form og kan sendes direkte til et COROS-ur eller en COROS DURA. Da FTP opdateres automatisk, når formen forbedres, kalibrerer målet for zone 5 sig selv i løbet af en træningsblok, så passet hele tiden passer til dit niveau.

Cole Paton kører på et mountainbikespor i Leadville

Når du kører intervallerne med en COROS DURA og en wattmåler, forsvinder gætteriet om tempoet. Enheden viser live watt i forhold til målzonen, hvilket forebygger de to mest almindelige fejl: at starte for hårdt på første interval og gå kød i den, eller at køre for forsigtigt, fordi indsatsen føles holdbar, når den burde føles hård.

COROS-tip: Oplevet anstrengelse og vejrtrækning er ofte bedre guider i realtid end tallet alene, især på dage præget af varme, dårlig søvn eller ophobet træthed. Et interval i zone 5 skal få dig til at kæmpe allerede ved anden eller tredje gentagelse, og pausen skal være nok til, at du kan tage den næste lige så hårdt.

Forsøg at holde effekten så jævn som muligt gennem passet. Et pas, der starter for hårdt, kan være faldet ned i zone 3 ved fjerde gentagelse og misse den tiltænkte effekt. Pausen er også vigtig: med for lidt restitution trækker trætheden hver gentagelse længere væk fra målzonen.


Se resultaterne

Det tydeligste tegn på, at arbejdet betaler sig, viser sig ofte i øjeblikke, der aldrig ender i en wattfil: at blive på hjulet gennem et ryk i løbet eller at svare på et angreb, der før betod, at du blev sat. Men det viser sig som regel også et sted, der kan måles: din tærskeleffekt, der langsomt kryber opad. Selvom passene er bygget op omkring en intensitet over tærsklen, har et højere VO₂ max-loft en tendens til at løfte alt, hvad der ligger under det.