Blandine L'Hirondel running in Chamonix

Blandine L’Hirondels rekordsejr ved UTMB: et mesterværk i pacing

Blandine L’Hirondels COROS-data viser, hvordan et mere tålmodigt løb bragte hende fra 24:35 til rekordtiden 21:54 ved UTMB – og hvad alle atleter kan lære af det.

COROS cykling: sådan doserer du dine stigninger Læsning Blandine L’Hirondels rekordsejr ved UTMB: et mesterværk i pacing 9 minutter Næste Sådan får du mest ud af COROS' navigationsfunktioner, når du klatrer

21 timer, 54 minutter og 49 sekunder

Så lang tid tog det Blandine L’Hirondel at gennemføre UTMB i 2026. Det er den hurtigste tid, en kvinde nogensinde har løbet ved UTMB, og Blandine blev dermed den første kvinde under 22 timer.

For at forstå omfanget af præstationen må vi to år tilbage. I 2024 gennemførte Blandine UTMB på 24:35:55. Det var en stærk femteplads, men også et løb, der gav hende værdifuld viden om, hvordan hun ville gribe løbet anderledes an næste gang.

Efter en skade i optakten til årets UTMB vidste Blandine, at en forceret åbning kunne sætte anden halvdel af løbet på spil. Hendes strategi var at holde sig kontrolleret tidligt og bevare evnen til at præstere senere. Hun udpegede bestemte dele af ruten, hvor hun ville forbedre sig, og eksekverede perfekt – og barberede timer af sin tid.

For at finde ud af, hvordan hun gjorde det, sammenlignede vi Blandines COROS-data fra UTMB 2024 og 2026. Det, vi fandt, er en lektion i pacing, holdbarhed og en af de vigtigste evner i udholdenhedssport: at vide, hvornår man skal bruge kræfterne.


Blandines UTMB, sektion for sektion

Der er mange måder at analysere et ultraløb på. Tempoet fortæller, hvor hurtigt en atlet bevægede sig. Pulsen giver indblik i den kardiovaskulære belastning. Effort Pace tager højde for, hvordan terrænet påvirker anstrengelsen. Højdeprofilen viser, hvad ruten krævede af atleten.

Ingen af dem fortæller hele historien alene, så vi delte begge Blandines UTMB-løb op i seks større sektioner og så på dem samlet.

Da UTMB-ruten varierer lidt fra år til år, skal ikke alle sektionstider ses som perfekte sammenligninger. I stedet bruger vi distance, højdemeter, tempo, Effort Pace og puls samlet for at forstå, hvordan Blandines løb ændrede sig.

Ét mønster springer straks i øjnene. Hendes puls faldt i begge løb, men af to helt forskellige årsager.


Start → Les Contamines: tålmodighed først

Blandine L'Hirondels UTMB-data, start til Les Contamines

Ved første øjekast ligner Blandines data fra åbningen overraskende meget hinanden. Gennemsnitspulsen er identisk, men præstationen er det ikke. I 2024 løb Blandine med en hurtigere Effort Pace på 4:55/km. I 2026 var den 5:10/km.

Isoleret set er det ikke et tal, man normalt ønsker at se. Men hendes puls forlod aldrig den lave del af zone 3, og planen lød præcis sådan. Langsommere kilometer, især ned ad bakke, betyder også mindre belastning af benene – friskhed, hun skulle bruge senere. Modsat et maraton var der ingen grund til at vurdere Blandines UTMB efter 30 kilometer. Hun havde stadig over 140 tilbage.


Les Contamines → Courmayeur: løbene begynder at skille sig ad

Blandine L'Hirondels UTMB-data, Les Contamines til Courmayeur

I 2024 faldt Blandines gennemsnitspuls 16 slag, fra 150 til 134 slag/min. I 2026 faldt den kun til 142 slag/min, et fald på 8 slag, og hun bevægede sig allerede 39 sekunder pr. kilometer hurtigere end på samme sted to år tidligere.

Der er flere mulige forklaringer. Form, forhold, energiindtag, muskulær træthed, forskelle i ruten og løbets dynamik kan alle påvirke puls og præstation. Vi kan ikke tilskrive forskellen pacing alene, men skiftet til hendes fordel var allerede synligt her. Hun hentede ind på sit 2024-jeg, og pulsen samarbejdede. I stedet for at falde som i 2024 forblev den høj og responsiv – det første tegn på, at tålmodigheden i de første 30 kilometer begyndte at betale sig.


Courmayeur → Grand Col Ferret: forskellen viser sig

Blandine L'Hirondels UTMB-data, Courmayeur til Grand Col Ferret

Blandine tilbagelagde denne sektion mere end 33 minutter hurtigere i 2026. Over 22 kilometer og omkring 2.000 højdemeters stigning var hendes Effort Pace 53 sekunder pr. kilometer hurtigere og gennemsnitspulsen 13 slag højere.

Højere puls er ikke automatisk bedre; at presse den op ville være en dårlig strategi. Her betyder den, at Blandine stadig havde adgang til et kardiovaskulært niveau, som ikke var der i 2024, sandsynligvis fordi den hurtigere åbning det år allerede havde brugt det op.

Stigninger er også en muskulær test, og hendes næsten identiske kadence viser det. I stedet for at tage hurtigere skridt lagde hun mere kraft i hvert enkelt – friskheden fra nedløbene mod Courmayeur viste sig her som styrke.


Grand Col Ferret → Champex-Lac: den afgørende sektion

Blandine L'Hirondels UTMB-data, Grand Col Ferret til Champex-Lac

Før UTMB 2026 havde Blandine udpeget netop denne sektion som den, der kostede hende podiet i 2024 – mere præcist anden halvdel, fra La Fouly til Champex-Lac.

Hun løb den strækning på 1:22:37 mod 1:48:54 i 2024. En sådan gevinst så sent i et løb er afkastet af alt det, hun havde beskyttet siden Les Contamines: kardiovaskulær reserve og friske ben, som hun nu endelig kunne indløse.


Hvad pulsen fortæller – og ikke fortæller

Over de første fire sektioner fortæller Blandines gennemsnitspuls sin egen historie:

Blandine L'Hirondels pulsudvikling i UTMB-sektion 1–4

Forskellen mellem de to løb voksede i hver sektion: 0 → +8 → +13 → +15 slag/min.

Det er fristende at læse tendensen som årsagen til, at hun løb hurtigere, men det ville være den forkerte konklusion. Pulsen påvirkes af snesevis af faktorer. Den skaber ikke præstationen; den afspejler den.

Det, tendensen til gengæld viser, er hensigt. Én sektion med høj puls kan skyldes et gunstigt stykke sti. En forskel, der vokser tre sektioner i træk, er kendetegnet for en plan, der bliver eksekveret. Blandine holdt bevidst igen tidligt for at have mere at give i de sektioner, der betjød noget. Det gjorde det muligt for hende at presse hårdere senere, og derfor begyndte hun at opbygge en føring i løbet af natten.


Champex → Trient: alle er trætte

Blandine L'Hirondels UTMB-data, Champex til Trient

Effort Pace-tallene er her næsten identiske, mens hendes faktiske tempo var 88 sekunder pr. kilometer hurtigere. Effort Pace er en personlig hældningsjustering, hvilket betyder, at den også afspejler, hvor effektivt en atlet bevæger sig i netop det terræn. En uændret Effort Pace kombineret med et hurtigere faktisk tempo betyder, at Blandine er bedre i den type terræn, end hun var i 2024.

Det er også værd at bemærke, at de fysiologiske tal begyndte at nærme sig hinanden, hvilket er forventeligt. Mere end femten timer inde i et sådant løb er alle udmattede, også Blandine. Forskellen er ikke, at hun undgik trætheden, men at hun brugte sine kræfter dér, hvor de gav mest.


Trient → Chamonix: målstregen

Blandine L'Hirondels UTMB-data, Trient til Chamonix

Efter mere end 17 timer bestod den sidste sektion af yderligere over 1.700 højdemeters stigning. Alligevel lå Blandines eksekvering de sidste fem timer helt i tråd med det løb, hun havde lagt op til – endnu en gevinst på 37 minutter i forhold til 2024.

Blandine sluttede som den første kvinde under 22 timer ved UTMB og som blot den tredje atlet nogensinde, der har vundet OCC, CCC og UTMB. Hun takkede publikum for støtten efter en opvisning i at spare på kræfterne og bruge dem, når det virkelig gælder.


En anden måde at tænke pacing på

Atleter tænker ofte på pacing som en fartgrænse. Blandines UTMB giver en anden måde at se det på: pacing handler om at fordele ressourcer. Alle atleter har en begrænset mængde energi, muskulær kapacitet og fysiologisk ydeevne til rådighed. Spørgsmålet er derfor ikke ”hvor hurtigt kan jeg løbe?”, men snarere ”hvor giver min indsats mest værdi?”

For Blandine virkede det ikke at brænde ressourcerne af tidligt i 2024. Denne gang valgte hun bevidst at fordele dem mere jævnt mellem 30 og 140 km. Resultatet taler for sig selv: den hurtigste kvinde nogensinde på ruten.


Tre ting, alle atleter kan lære af Blandine

Disse principper gælder for alle atleter, på enhver sti.

1. Brug dit seneste løb som data

Spørg dig selv efter dit næste løb, hvor din præstation begyndte at ændre sig. Hvis tempoet falder, mens anstrengelsen forbliver høj, ophober du træthed. Hvis tempo og puls falder samtidig, kan energiindtaget eller muskulær træthed være det, der begrænser dig. Hvis den samme stigning giver problemer hver gang, har du fundet et hul i træningen.

2. Bedøm ikke dit løb for tidligt

Gennem de første 31–32 kilometer var Blandines Effort Pace faktisk langsommere i 2026 end i 2024 ved samme puls. Intet der varslede et historisk løb. Ved Grand Col Ferret var hun 53 sekunder pr. kilometer hurtigere. Din første mellemtid fortæller ikke, om din pacing virkede – det gør det, du kan senere.

3. Bevar muligheden for at træffe beslutninger

God pacing får dig ikke til at have det godt sent i løbet. Men den giver dig muligheder: evnen til at presse på en stigning, svare igen på en konkurrent eller bare blive ved, når andre ikke kan. Blandines puls faldt begge år, men hun holdt et højere niveau længere. Ved bevidst at sænke farten tidligt bevarede hun sine muligheder til senere. Det – ikke en enkelt mellemtid – er det, der vandt hende løbet.

COROS-tip: Sammenlign dine egne løb i Training Hub. Når du ser på tempo, Effort Pace og puls sektion for sektion, kan du se præcis, hvor dit løb ændrede sig, og hvad du skal arbejde med fremover.


COROS-analyse

Analysen er lavet med COROS Training Hub og dens MCP-integration. Blandine bar COROS APEX 4 46 mm og COROS pulsmåler under hele løbet – de samme værktøjer, som alle COROS-atleter har adgang til. Tillykke til Blandine med en rekorddag, og med at have vist præcis, hvad tålmodig pacing kan gøre over 170 kilometer.