En ultradistancetur kan vare tolv timer eller mere, så længe at en doseringsfejl i de første tredive minutter måske først viser sig i den fjerde eller femte time. På det tidspunkt er der ikke meget plads til at rette op på den. For at få det hele rigtigt kræves en plan, der er på plads, før turen starter, og derefter en række beslutninger om at holde fast i planen time for time. En disciplineret rytter skal læse terrænet ærligt, spise og drikke efter plan i stedet for når det passer, og fange advarselstegnene i dataene, før de bliver et større problem.
Kend dine zoner på forhånd
At dosere en ultradistancetur betyder at sigte efter en bestemt wattzone og en bestemt pulszone i timevis. Hvis dine zoner er upæcise, sigter hele planen efter det forkerte tal. Enten ligger du under en indsats, du trygt kunne holde, eller også kommer du over og opbygger et underskud.
Ryttere, der træner til et ultradistanceløb, bør tage en COROS Cycling FTP Test på en smart trainer i god tid før løbsugen. Testen er så krævende, at den kan efterlade benene svækkede, hvis du tager den for tæt på start, så vi anbefaler at planlægge den cirka en måned i forvejen. Resultatet er en opdateret Functional Threshold Power (FTP) og syv opdaterede wattzoner. Pulszonerne fortjener samme opmærksomhed, fordi de bliver vigtige senere i løbet, når watt og puls begynder at skille sig fra hinanden. Guiden COROS Heart Rate Zones forklarer, hvordan de indstilles.
Start forsigtigt, og læs terrænet
Watt er det intensitetsmål, der bør styre tempoet, fordi det ikke driver som pulsen og ikke forvrænges af adrenalin, sådan som oplevet anstrengelse kan blive det tidligt på en tur. For de fleste ryttere ligger tempoet på en ultradistance i Aerobic Endurance-zonen (zone 2) det meste af tiden, med korte afstikkere op i Aerobic Power (zone 3) på stigninger eller i modvind. Den mest almindelige doseringsfejl er at ville hente tid tidligt: At starte på eller over tærsklen giver en hurtig første time og koster dig en langsom afslutning.

En stærk doseringsplan bygges også op omkring terræn og vejr. Ruteprofilen viser præcis, hvor stigningerne ligger, så de stykker kan få et wattmål i god tid. En vejrudsigt giver et godt billede af den varme eller vind, du kan forvente, men forholdene på løbsdagen er aldrig garanteret, så planen bør give plads til justeringer. Hver rytter har et begrænset antal tændstikker at brænde af i løbet af et løb, og det virker bedre at bruge dem på stigninger, du har udpeget på forhånd, end at tænde dem tilfældigt. Hvor mange du faktisk har, er individuelt og findes bedst i træning eller gennem tidligere løbserfaring.
Energi og væske
Et ultradistanceløb kræver mere energi, end kroppen har med fra start. Glykogen, brændstoffet bag moderate til hårde indsatser, rækker kun et vist stykke, før det løber tør, og fedtdepoterne, der er langt større, kan ikke forbrændes hurtigt nok til at bære den samme effekt. At lukke det hul starter med at vide, cirka hvor meget energi et givet tempo forbruger, og matche det med kulhydrater undervejs. Et vist fald i glykogen i løbet af dagen er fint, især når maven ikke kan følge med det fulde forbrug, men planen bør stadig efterlade rigeligt i reserve ved målstregen i stedet for at køre tanken helt tør.
En smart energiplan starter med to tal, du fastlægger på forhånd: hvor ofte du skal fylle på, og hvor meget kulhydrat og vand hver påfyldning skal indeholde.
COROS-tip: Brug funktionen Nutrition Alert til at holde dit interval for energiindtag. Den minder dig om det med den frekvens, du har valgt, gennem hele turen, så du ikke udsætter at spise og drikke, til det er for sent. Detaljerne varierer fra rytter til rytter, men disciplinen bag er den samme.
Hold øje med tidlige advarselstegn
Valget af kadence ændrer, hvilket system der bærer belastningen over mange timer. En lavere kadence med højere moment læner sig op ad muskulær udholdenhed, mens en højere kadence med lavere moment flytter mere af belastningen over på kredsløbet. De fleste ryttere lander et sted i området 80–95 rpm ved lange, jævne indsatser og sænker bevidst kadencen på stigninger. En kadence, der falder af sig selv ved en indsats, hvor den normalt ikke ville, er værd at lægge mærke til: Det betyder ofte, at benene bliver trætte og beder hjertet om at tage over.
Pulsdrift viser sig fra den anden side. Efterhånden som turen skrider frem, især i varme eller med stigende væsketab, falder blodplasmavolumenet, og hjertet må slå hurtigere for at flytte den samme mængde blod, et mønster kendt som kardiovaskulær drift. Resultatet er en puls, der stiger, selvom effekten ikke har ændret sig, og det peger som regel på dehydrering, varme eller et energiunderskud snarere end et formproblem. At fange det i time tre i stedet for at gå ned med et sukkerkollaps i time seks er præcis det, kombinationen af watt og puls er til for.

At få en ultradistancetur til at lykkes handler om uglamourøs disciplin: zoner, der er sat uger i forvejen, watt, der holdes ærligt gennem skiftende terræn, energi, der tages efter plan, og drift, der fanges, før det ender i et sukkerkollaps. Gør du alt det godt, føles indsatsen nogenlunde ens i den sidste time og i den første.
Følg watt, puls og kadence på hver tur med en COROS DURA, COROS-pulsmåleren og COROS Bike Cadence Sensor.











