Zegama-Aizkorri er et trailøb, hvor samlet viden om ruten betyder lige så meget som selve rekorden. Kilian Jornet har vundet løbet elleve gange, og han bliver ved med at finpudse sin tilgang. Forud for 2026 sammenligner vi hans to seneste sejre fra 2022 og 2024.
At mestre ruten: Zegama 2022
I 2022 kom Kilian i mål på 3:36:40, næsten ni minutter hurtigere end Stian Angermund-Viks rekord fra 2017 på 3:45:08. Hans puls toppede på 181 slag/min på de tidlige stigninger.
I mere end halvdelen af løbet løb Kilian side om side med italieneren Davide Magnini, og de skiftedes til at føre. Ved 25 km, kort efter Aizkorri, blev løbet sprængt på en teknisk nedstigning – typisk Kilian, der bevæger sig ubesværet i terræn, som kræver konstante små beslutninger.
På den sidste store stigning satte Kilian igen tempoet op for at lukke enhver chance for, at Magnini kunne komme tilbage. Da han havde nået toppen og var begyndt at løbe ned, var sejren og rekorden reelt sikret.
Hans gennemsnitspuls i anden halvdel var stort set identisk med første halvdel, uden nogen væsentlig drift. Da første halvdel af ruten for det meste går opad og anden halvdel mest ned, tyder det på en jævnt fordelt indsats gennem hele løbet.
”Da jeg var i tyverne, gik jeg bare ud og pressede kroppen så hårdt, jeg kunne, og stolede på enorme træningsmængder.”
2022 var et kalkuleret løb: tålmodigt, med afgørende ryk på præcis de rigtige tidspunkter.
At mestre modgang: Zegama 2024
Kilian vendte tilbage i 2024 med rekorden som mål igen, og han lagde hårdt ud. Hans gennemsnitspuls på de første 10 km var 168 slag/min, næsten 12 slag højere end på samme strækning i 2022, og kilometer 2–5 løb han på 172–177 slag/min. Ved 21 km lå han mere end to minutter foran sit tempo fra 2022.
Så meldte maveproblemerne sig på de sidste 10 km. Hans gennemsnitspuls faldt fra 164 slag/min i første halvdel til 157 slag/min i anden. I 2022 lå pulsen stabilt på tværs af begge halvdele; i 2024 faldt den. Mellem kilometer 33 og 42, hvor han rykkede i 2022, lå hans gennemsnitspuls på 155 slag/min mod 160 slag/min to år tidligere. Han styrede løbet frem for at kæmpe.
Alligevel vandt han sin ellevte Zegama-titel på 3:38:07, under to minutter fra sin egen rekord og den næsthurtigste tid nogensinde på ruten. At håndtere modgang på den måde er en form for mesterskab i sig selv.
To sejre. To forskellige løb.
- Sluttid: 3:36:40 (2022) mod 3:38:07 (2024)
- Gennemsnitspuls: 164 slag/min mod 161 slag/min
- Effort Pace: 3:52/km mod 3:23/km
- Gennemsnitspuls første halvdel: 161,6 slag/min mod 164,0 slag/min
- Gennemsnitspuls anden halvdel: 162,8 slag/min mod 156,6 slag/min
Den vigtigste iagttagelse: I 2024 var hans Effort Pace hårdere, mens gennemsnitspulsen var lavere. Det tyder på dårligere effektivitet på stigningerne, sandsynligvis fordi han måtte slå af, da maven drillede.
To sejre: den ene præget af et perfekt udført ryk, den anden af modstandskraft i modgang.
Sådan ser 2026 ud
Kilians opbygning til 2026 adskiller sig fra begge tidligere udgaver og afspejler hans forfinede tilgang de seneste år.
”Nu fokuserer jeg på at træne smartere, ikke hårdere. Jeg lægger meget mere vægt på restitution og effektivitet.”
Træningen skal i dag passe sammen med livet som far til tre og hans øvrige projekter, så hvert pas har et klart formål.
Hans tempostrategi betyder mest på de tidlige, løbbare kilometer, hvor publikum let kan få løberne til at presse sig mere end planlagt.
”Tempoet fungerer som en rationel guide, der holder min indsats jævn.”
Den jævnhed hjælper ham med at holde igen før mudderet og de stejle stigninger. Dataene fra 2022 viser, hvad kontrol giver på en god dag; dataene fra 2024 viser prisen for at presse sig ud over den.
”Det rigtige løb begynder, når terrænet bliver stejlt på vej op mod Aizkorri.”
Derfor sparer han på kræfterne til de tekniske stigninger og nedstigninger. Hans data fra 2022 viser en langvarigt forhøjet puls på stigningen fra Sancti Spiritu op til Aizkorri. Elleve sejre, rekorden og en afprøvet tilgang former hans forberedelse til 2026.
Forskellen ligger i beslutningerne
Zegama belønner ikke nødvendigvis den stærkeste løber på papiret, men den, der gang på gang træffer de rigtige beslutninger over en marathondistance i bjergterræn. I 2022 handlede det om nogle få afgørende træk; i 2024 om mange mindre beslutninger for at undgå et sammenbrud. Begge dele bygger på at forstå, hvad løbet kræver, og handle klart, uanset det fysiske pres eller publikums jubel.
”Mit råd er at nyde stemningen, men holde sig strengt til sin egen tempoplan.”
Kilian kommer til 2026 med elleve sejre, rekorden, mange års samlet viden og en vilje til at blive ved med at lære.
Læs mere: Kilian Jornet – COROS-atletprofil
