Francesco Puppi gik ikke stille ind i sit første 100 miles-løb. Ved Western States 100 i 2026 løb han 13:51:08, blev nummer to, løb under den tidligere ruterekord og var med til at skubbe herreløbet ind i en ny æra. Det var kun en debut i distance, ikke i ambition.
Western States havde aldrig haft et herrepodium, hvor alle tre var under 14 timer. Francesco var en del af det skifte og kom i mål 4 minutter og 53 sekunder efter Vincent Bouillard, hvis exceptionelle afslutning gav ham sejren. For Francesco var spørgsmålet aldrig, om han havde farten. Med ruterekorden i Canyons 100K i 2025 og en sejr i CCC bag sig havde han allerede bevist det. Spørgsmålet var, om farten kunne holde over 100 miles (161 km).

Fra fart til udholdenhed over 100 miles
Francescos baggrund gjorde ham til en af de mest interessante atleter på startstregen. Han er formet af baneløb, korte bjergløb, hurtige trailløb og problemløsning på lange distancer. Det betyder noget ved Western States, hvor evnen til at blive ved med at løbe efter timevis af stigninger og nedløb ofte afgør løbet.
I februar, op til Black Canyon 100K, fortalte Francesco, hvordan hans forberedelse fokuserede på fart, vedvarende løb og evnen til at holde et højt tempo efter mange timer. Western States blev prøven på den idé over 100 miles. Hans fordel var aldrig kun, at han kunne løbe hurtigt, men at han kunne løbe hurtigt til en lavere relativ pris – og stadig klatre godt, når ruten krævede det.
Præstationen kom desuden efter en forstyrret forberedelse. Ved Black Canyon fik Francesco skulderen af led og måtte udgå. I marts vandt han Chianti Marathon med ruterekord, men i begyndelsen af april brækkede han håndleddet efter et fald på is og blev opereret. Træningen var relativt stabil bortset fra en kort pause omkring operationen, men kroppen reagerede ikke længere godt på kravene i en fuld 100 miles-forberedelse.
”På grund af skaderne og stressen og trætheden, der fulgte med, reagerede min krop ikke på træningen”, sagde Francesco. ”Det gav mig meget usikkerhed. Man ved, hvordan en rolig tur skal føles, men jeg mistede de fornemmelser i et stykke tid.”
Sammen med sin træner, Tito Tiberti, måtte Francesco finde en anden måde at bygge blokken op på. I stedet for at tvinge en traditionel 100 miles-forberedelse igennem brugte de mere alternativ træning, holdt den samlede træningsbelastning høj, lagde mere restitution ind mellem nøglepassene og flyttede fokus i de lange ture fra intensitet til udholdenhed. Målet var at bevare de egenskaber, han allerede havde opbygget, og samtidig gradvist forberede kroppen på de mekaniske krav ved at løbe 161 km.
Omkring midten af maj begyndte det at vende. Francesco mærkede, at træningen sad igen, så han kunne lave stærkere pas og få mere stabile uger. Den sidste måned handlede mindre om at jagte hver eneste specifikke stimulus og mere om at konsolidere det arbejde, der allerede var gjort: bevare farten, forbedre holdbarheden og ankomme til Olympic Valley med en krop, der var klar til at løbe langt ind i en ukendt distance.
”Jeg var bekymret over de pas, jeg ikke kunne få med i træningsblokken, fordi den var lidt komprimeret i forhold til, hvad min træner og jeg havde håbet på”, sagde han.
”Vi ofrede nogle specifikke stimuli undervejs, men med den måde, min sæson er bygget op på, behøver vi ikke altid at lave en helt specifik blok til hvert enkelt løb. Farten er der altid på den ene eller anden måde, fordi jeg havde arbejdet med den i min vintertræningsblok. Til denne forberedelse var det nok at tilføje nogle få pas for at bevare den kvalitet. Den sidste måned handlede mere om at få alle brikkerne på plads og forberede kroppen på kravene ved at løbe 100 miles.”

Francesco Puppis udvikling i Training Load fra 1. januar til Western States 100.
Start til Foresthill: kontrol i et løb i rekordfart
Løbet startede hurtigere, end Francesco havde ventet. Hans Troyer satte det tidlige tempo, og flere af de store favoritter blev trukket med i en aggressiv rytme. Francesco vidste, at det var risikabelt, men at lade gruppen gå havde sine egne farer.
”Tempoet var ret højt fra start”, sagde han. ”Jeg sagde til Kilian, Jim og Vincent, som var omkring mig, at det for mig føltes mere som et 100 km-tempo end et 100 miles-tempo. Jeg vidste, at vi ville få problemer, men ingen ville sænke farten, og jeg ville ikke lade dem gå. Jeg vidste, at jeg på et tidspunkt ville begynde at kæmpe. Jeg vidste bare ikke hvor.”
Det indfanger spændingen i løbets første halvdel. Francesco forstod prisen, men han forstod også niveauet i feltet. Han holdt sig tæt nok på til at være farlig uden at skulle styre løbet fra front.

Francesco Puppis løbsdata fra Olympic Valley (start) til Foresthill (ca. 100 km).
Lad os se nærmere på strækningen fra El Dorado Creek til Foresthill, hvor Francescos træk mod fronten begyndte at tage form. Det afgørende skift kom efter Michigan Bluff: på de sidste 10 km ind til Foresthill hentede Francesco næsten tre minutter på Hans Troyer og reducerede afstanden fra 3:05 til kun 15 sekunder. Hans puls steg en smule på stigningen mod Foresthill, men forblev kontrolleret. Samtidig viser hans Effort Pace en stærk, vedvarende indsats op ad bakke snarere end et hensynsløst ryk. Før ruten blev hurtigere og mere løbbar, havde Francesco allerede brugt denne strækning til at komme tilbage i front.

Zoom ind på strækningen fra El Dorado Creek til Foresthill, hvor løbets dynamik begyndte at ændre sig.
Foresthill til Rucky Chucky: ind på ukendt grund
Francesco havde aldrig løbet 100 miles før, og Foresthill markerede grænsen for det, han kendte. Indtil da hørte distancen til en verden, han forstod. Efter det punkt var hver kilometer ny.
”En debut på 100 miles er både en fordel og en ulempe”, sagde han.
”Man ved ikke præcis, hvilken anstrengelse og smerte det indebærer, og det tror jeg kan være en fordel. Hvis man rent faktisk ved, hvordan det føles, prøver hovedet at forhindre en i at vende tilbage til det smertefulde sted. Men hvis man vil vinde, er man nødt til at sætte sig selv i den situation. I mit tilfælde havde jeg alt at opdage og intet at tabe. Det er også en ulempe, fordi erfaring er meget vigtig i den type løb.”
Selv om distancen var ny, bevægede Francesco sig ind i terræn, han kendte godt. Efter Foresthill begynder ruten at overlappe med stierne fra Canyons 100K, hvor han satte ruterekord i 2025. Distancen var ukendt, men terrænet var velkendt. Da løbet blev hurtigere og mere løbbart, passede det til Francescos styrker, samtidig med at den mekaniske pris steg for i forvejen trætte ben.
Francesco passerede Hans efter Foresthill og havde en føring på næsten 10 minutter ved Rucky Chucky. Han gjorde det uden pacer, hvilket gjorde strækningen mere krævende både mentalt og fysisk.
”Efter Foresthill blev det svært ikke at have en pacer”, sagde han. ”Dagen begyndte at føles rigtig lang.”
Rutens afsides beliggenhed skilte sig også ud.
”Det føles så afsides, især sammenlignet med de løb i Europa, jeg er vant til. Derovre er det bare dig og stierne omkring dig.”

Francesco Puppis løbsdata fra Foresthill (ca. 100 km) til Rucky Chucky (ca. 126 km).
Fra flodkrydsningen til mål: stadig på vej ind i historien
Fra flodkrydsningen var der omkring 35 km og 1.140 højdemeters stigning tilbage. Strækningen begynder med den hårde stigning til Green Gate og går derefter over i noget af løbets mest løbbare terræn. Det lyder gunstigt for en hurtig løber, men efter mere end 125 kilometer bliver løbbart terræn en biomekanisk test. Benene skal blive ved med at arbejde, når skaderne fra tidligere nedløb og stigninger i kløfterne allerede har hobet sig op.
Det var her, Vincent Bouillard satte det afgørende træk ind. Han lukkede hullet ned til 1:30 ved Auburn Lake Trails og overtog derefter føringen før Quarry Road. Men Francesco brød ikke sammen. Han fortsatte på et historisk niveau, tilbagelagde strækningen fra floden til mål på omkring 3 timer og 15 minutter og kom i mål et godt stykke under den tidligere ruterekord.
De sidste kilometer viste begge sider af 100 miles-løb på eliteniveau: én atlet med en exceptionel afslutning og en anden, der holdt sammen på en debut, som allerede havde ændret standarden.

Francesco Puppis løbsdata fra Rucky Chucky (ca. 126 km) til Auburn (mål).
COROS-tip: Effort Pace justerer tempoet efter hældningen, hvilket gør det meget nemmere at sammenligne stigninger og nedløb end med det faktiske tempo. Gennemgå det strækning for strækning efter et bjergløb for at se, hvor du reelt vandt eller tabte tid.
Francesco Puppis første 100 miles-løb blev en af de hurtigste præstationer i Western States' historie. Han kom med fart, tilpassede sig gennem usikkerheden, overtog føringen efter 100 km og blev ved med at løbe under rekordfart langt ind i det ukendte.
Vil du vide mere om rejsen bag denne opbygning, så læs Francescos FEARLESS-historie The Weight of Expectations, eller se hans YouTube-video GOING FURTHER – The Roller Coaster, som handler om skaderne, usikkerheden og tålmodigheden, der formede hans forberedelse.











